Hjernen kan reparere sig selv

Forskningen viser, at hjernen kan reparere sig selv i et veltilrettelagt stimuleringsmiljø. Hjernen viser sig at være så formbar, at den kan reparere sig selv; det vil sige, at den kan danne nye forbindelser og dermed øge blodforsyning i områder med neurologisk underskud. Det betyder, at der er håb for den skadede eller dysfunktionelle hjerne. For en årrække siden mente videnskaben, at vores hjerne hverken kunne danne nye nerveceller eller ændre på hjernens funktionsniveau. En ubalance var derfor statisk, og det måtte vi leve med. Vi troede, at hjernen ikke kunne danne nye nerveceller eller udvikle sin synkroniseringsevne, hvori hjernecellerne kommunikerer med hinanden og sender signaler til specifikke hjernecentre. Som forældre måtte vi acceptere, at vores børn havde følgesymptomer og -problemer, og i bedste fald kunne barnet afhjælpes medicinsk eller ved hjælpemidler. 

Heldigvis er vi blevet klogere, og neuro-rehabilitering er i dag eksploderet i både vidensniveau og forskningsmidler. Vores indsigt i hjernen vokser støt!


Hjernehalvdelene har hver sit speciale

Fem uger efter befrugtning deler to områder af hjernen sig og danner de cerebrale hemisfærer (to hjernehalvdele). For at hjernen skal kunne fungere optimalt, skal hver side af hjernen være specialiseret. Hvis begge sider af hjernen kan klare en opgave lige godt, er hjernen ikke mest effektiv. I hver hjernehalvdel er vi specialiseret i forskellige funktioner. Og vi bruger hele tiden hele vores hjerne på et komplekst og meget avanceret niveau, men de specifikke funktioner udvikles i hver sin hjernehalvdel. 

 

Venstre hjernehalvdels speciale

Den venstre hjerne arbejder lineært og er detaljeorienteret. Den ser træerne frem for skoven og bryder verden op i små, diskrete stykker, analyserer hvert stykke trin for trin og leder efter et mønster. Venstre hjernehalvdel husker dette mønster og bruger det til at forudsige det mest sandsynlige resultat og planlægge den mest hensigtsmæssige respons, til næste gang samme situation opleves. Venstre side er mere interesseret i ting, der er menneskeskabte og mekaniske end biologiske eller naturlige. Den tager tingene bogstaveligt og giver os klarhed og analytisk overblik.

Højre hjernehalvdels speciale

Den højre hjernehalvdel ser i helheder. Den behandler alle oplysninger på én gang. Der er intet logisk eller lineært ved højre hjerne, og den har et holistisk syn på verden. Den højre hjernehalvdel regulerer kropsholdning, gang og arbejder grov-motorisk. Den har ansvaret for ikke-verbal kommunikation og hjælper os med at aflæse og afkode andres hensigter og følelser. Den giver os også mulighed for at være i kontakt med vores egen krop og følelser, såsom vores mavefornemmelse eller intuition, og den forstår, at verden altid ændrer sig. Fantasi og kreativitet er gemt her.

Hvis en hjernehalvdel er i neurologisk underskud

Hos NeuroBalance undersøger vi balancen imellem de to hjernehalvdele. Vi undersøger, om der er tegn på et neurologisk underskud på en af hjernehalvdelene og vurderer, om symptomer kan relateres hertil. Vores hjerne kan heldigvis skabe nye forbindelser i hjernen og ved rette stimulering af det neurologiske underskud vil hjerne igen finde sin balance og symptomer relateret hertil vil ændres. Nedenstående model illustrerer en række af de problemer man kan opleve ved et neurologisk underskud på den ene hjernehalvdel. 

 

Lad os give et eksempel på neurologisk underskud for venstre hjernehalvdel: 

Mange familier oplever, at læsetræning ikke giver gode resultater, og de er nysgerrige på nye metoder. Der er masser af muligheder for at hjælpe børn med læsningen – vel at mærke uden at læse!

Forskning viser, at vores hjernehalvdele er specialiserede og varetager individuelle funktioner. Det skal dog understreges, at vi konstant bruger hele vores hjerne, men enkelte områder i hjernen har specifikke funktioner. For eksempel har læsevejledere på skolerne i mange år fortalt os, at vi læser med venstre hjernehalvdel.

De har helt ret: Det såkaldte Brocas område findes kun i hjernens venstre side.

En velkendt situation i mange hjem: 

En ihærdig og kærlig mor, der vil hjælpe sin søn til at lære at læse bedre. Intentionen er i top hos mor, men resultatet udebliver, og for mange familier bliver stemningen ofte trykket. Dét, hverken mor eller søn ved, er, at sønnen kan have et underskud på venstre hjernehalvdel og derfor ikke kan kombinere bogstaver og lyd korrekt. Han kan have en lille arbejdshukommelse og være nået et punkt, hvor han har mistet modet og ser negativt på sin egen formåen. Mange børn oplever derved et lavere selvværd og i nogle tilfælde isolerer barnet sig eller udvikler sig mere til at fremstå som ‘klassens klovn’ for at skjule sine udfordringer.

 

 
  


Primitive reflekser

For at sikre vores overlevelse udvikler mennesket primitive reflekser, som har til opgave at hjælpe os igennem fødekanalen, udføre ufrivillige bevægelser, så vi kan holde fast på mor, når vi kommer til verden. Sikre, at vi kan sutte og suge for at indtage næring osv. Udviklingen starter allerede ni uger, fra ægget bliver befrugtet. 

 

De primitive reflekser er fundamentet for hjernens modningsproces

I modellen er illustreret otte primitive reflekser. Disse reflekser indgår i vores undersøgelsesprotokol ved konsultationerne.

Som modellen illustrerer, vil en normal modningsproces medføre, at barnet ved udgangen af 12 måneders alderen har integreret alle otte reflekser.

Manglende modning af eksempelvis Labyrint refleksen (TLR) ved tre-fem måneders alderen kan forstyrre barnets balance, hvor symptomer vil være en skæv kropsholdning, køresyge, højdeskræk, tå-gængeri og manglende motorisk lyst.

Er det Galant-refleksen, kan der opleves sanseforstyrrelser, så barnet ikke kan lide at blive rørt på ryggen og samtidig kan være meget urolig motorisk.

 

Hjernestammen omtales også som reptilhjernen eller krybdyrhjernen. Den  kontrollerer livsvigtige funktioner via det autonome nervesystem såsom hjertets rytme og hastighed, blodtryk (i samarbejde med vitale organer), tarmens funktion og hastigheden af vejrtrækning. Men en anden funktion i hjernestammen er vores evne til at reagere hurtigt (uden tanke) og aktivere vores kamp/flugt eller stivne-respons. Det er i hjernestammen, de primitive reflekser modnes og sikrer, at de øvre lag af hjernen oplever normal udvikling. Såfremt de primitive reflekser ikke “når sine milepæle”, betegnes det som en manglende modningsperiode i hjernens primitive del, og dermed kan resten af hjernen udvikle neurologisk underskud og mangle evnen til at kommunikere optimalt.

 

Den næste del af hjernen er det limbiske system – også kaldet den følelsesmæssige hjerne. Her udvikler vi vores indfølingsevne over for andre og vores mere avancerede følelsesmæssige forståelse. Dette system blev udviklet hos pattedyrene for mere end 60 mio. år siden og har en lang række funktioner. 

Der er tre vigtige strukturer, det limbiske system kommunikerer med: Hippocampus, som relateres til vores hukommelsehypothalamus for opretholdelse af homeostacen  (der sikrer balance i kroppens regulering af væskeniveaukropstemperatur, blodtryksniveaufølelsen af sult, seksuelfunktion, døgnrytme mv.) og amygdala, som regulerer emotioner (følelser).  

Det limbiske system modtager input fra den ydre verden og samtidig også fra den indre. Hvis der opstår pludselig fare, vurderer amygdala fareniveauet og signalerer udskillelse af stresshormoner, der så sender signal til hjernestammen om at være på vagt eller være bange, hvorved ’flugt/kamp eller frys-reaktionen’ aktiveres. Dette sætter en kaskade af reaktioner i gang; blodtrykket stiger, når blodkar trækker sig sammen, svedkirtlerne aktiveres, vejrtrækningen øges, muskler spændes, og pupillerne udvides, så mere input kan modtages. Organismen er årvågen og klar til kamp! 

Hippocampus har indflydelse på optagelse og filtrering af information i hele hjernen. Her lagres erindringer i hjernen ved at forme associationer. Hver gang du lagrer en ny oplevelse og former din hukommelse, udvikles din hjerne, uagtet om du er tre eller 80 år. Dine erindringer har dog en mindre detaljegrad, da en skade i hippocampus kan medvirke, at du kan indhente information om en oplevelse, men ikke hvornår eller hvor det foregik.

Den nyeste del af hjernen hedder hjernebarken, også kaldet neocortex eller storhjernen. Denne del af hjernen er det yderste lag og omgiver det limbiske system og hjernestammen.  

I hjernebarken ses det højeste niveau af behandling af input/output, som har at gøre med sprog, logik og kreativitet, planlægning og handling. Hjernebarken er opdelt i en højre og venstre hjernehalvdel. Som tidligere beskrevet kan der være et neurologisk underskud i den højre eller venstre hjernehalvdel, som hver især er specialiseret i hjernefunktioner. Det neurologiske underskud kan være opstået grundet en manglende modning i hjernestammen, som ses ved aktive primitive reflekser efter barnets 12. måned. Dette kan resultere i, at flere af hjernens udviklingstrin ikke modnes optimalt.

Hjernens modningsproces

Hjernens modningsproces påvirkes af de erfaringer, miljøet giver os. Er der eks. meget bevægelse og udeliv, vil de centre af hjernen, der varetager disse funktioner, udvikle sig og skabe mere funktionel forbindelse. Er barnet mere udsat for andre sansestimuli, vil hjernens udvikling domineres deraf. Det vigtigste er dog, at hjernens fundament har gennemgået en modningsproces, således at barnet gennemgår de enkelte udviklingstrin i de rette tidsrum.

 

En årsag til, at modningsprocessen udebliver på det enkelte udviklingstrin, kan skyldes, at hjernens fundament (hjernestammen) ikke har gennemgået den rette udvikling, fordi de primitive reflekser ikke er modnet. Med andre ord, så kan en enkelt primitiv refleks forhindre en optimal modningsproces, så et af udviklingstrinnene såsom øjenstabilisering eller kropslig balance er besværet. Ofte tilgås denne problemstilling ved behandlingsterapi på det specifikke udviklingstrin, såsom kropslige styrkeøvelser for at styrke mave- og rygmuskulatur og dermed opnå bedre balance. Denne tilgang vælger vi først at iværksætte, når vi ved, at fundamentet i hjernen har gennemgået de manglende modningstrin.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Modellen illustrerer de udviklingsprocesser, der forudsætter hinanden.

Hjernen har nogle helt unikke udviklingstrin, og allerede efter barnets første leveår kan vi vurdere, om der er indikation af en manglende modningsproces, som kan have afgørende betydning for barnets trivsel senere i livet.